Horsens

Drenge bag knivrøverier mod to McDonald’s

En 15-årig og en 16-årig fængslet fire uger for to røverier mod McDonald’s forretninger

Foto: Colourbox
Foto: Colourbox

VEJLE/HORSENS: En 16-årig mand fra Aarhus Kommune har ved retten i Horsens onsdag erkendt, at have deltaget i to knivrøverier mod McDonald’s-restauranter i henholdsvis Vejle og Horsens. Det skriver Horsens Folkeblad.

Røverierne skete tirsdag aften, hvor først personalet på McDonald’s i Vejle-forstaden Vinding blev passet op klokken 22.58 af to drenge, der truede dem med kniv.

Drengene slap af sted med et beløb på et par tusinde kroner.

De samme to personer dukkede op på McDonald’s på Vejlevej i Horsens klokken 00.39. Igen truede de sig til penge og flygtede endnu engang fra gerningsstedet i en lille rød bil.

Klokken 03.33 registrerede Sydøstjyllands Politi en lille rød Hyundai syd for Horsens.

En patrulje satte efter bilen, der blev stoppet Hornsyld øst for Hedensted.

Fængslet fire uger

Den anden person i bilen var en 15-årig dreng, der også er fra Aarhus Kommune. Han nægtede sig dog skyldig i retten.

Begge drenge blev varetægtsfængslet i fire uger.

Inden da havde dommeren lukket dørene til retssagen. Det skyldes ifølge anklager Ida Poulsen dog ikke de sigtedes unge alder:

- Det er vores opfattelse, at der er en medgerningsmand på fri fod, siger hun til Horsens Folkeblad.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden