Sæby

Drengerøve indtog Sæby

Biltræffet Altid Drengerøv blev lørdag et tilløbsstykke for store og små

Drift var et stort trækplaster til lørdagens biltræf i Sæby. Foto: Bente Poder
Drift var et stort trækplaster til lørdagens biltræf i Sæby. Foto: Bente Poder Bente Poder

Opdateret kl. 20:14

SÆBY: Duften af brændt gummi indhyller området ved hegnet. Her søger tilskuerne hen. Deres øjne stirrer på driftbanen.

Den er i år blevet opgraderet på biltræffet Altid Drengerøv i Sæby. I år deltog fire driftkørere i bil samt en motorcykelkører, som også excellerede som stuntman.

Driftbanen, hvorpå kørerne kontrolleret lader bilens dæk tegne alverdens mønstre på asfalten, mens bilen slingrer mellem to kabeltromler, var lørdag et af de store trækplastre på Altid Drengerøv.

Her deltog både bedsteforældre, unge, forældre og børnebørn i det, som Altid Drengerøv vurderer til at være året, hvor der har været flest besøgende.

Besøgsrekord

Sidste år var besøgstallet på 1600, og allerede inden der var gået tre timer, vurderede Altid Drengerøv, at det tal var blevet overgået i år.

Derfor var der da også tilfredshed at spore hos Sune Holm, arrangør og stifter af Altid Drengerøv, da NORDJYSKE talte med ham tidligt lørdag eftermiddag.

- Det går den rigtige vej. Vi har pladsproblemer, men det er et luksusproblem. Næste år kigger vi efter et større sted, men det er ikke nemt at finde i Nordjylland, siger Sune Holm.

Gå til relaterede emner

Forsiden