DSB kører passagerer med taxa
Overfyldte tog i september har udløst taxaboner til flere passagerer
NORDJYLLAND: I september kan alle køre gratis mellem Frederikshavn og Hobro - og det har betydet over 50 procent flere passagerer end i september 2011.
Især på afgange mellem syv og otte om morgenen, hvor der er mange pendlere med, har togene været fyldt til bristepunktet.
Nogle gange har det ikke været muligt at proppe flere personer ind, blandt på morgentog fra Skørping til Aalborg. I stedet har DSB i flere tilfælde uddelt taxaboner til afviste passagerer, så de med taxa kunne nå frem til arbejde eller skole, skriver NORDJYSKE Stiftstidende.
Som sild i en tønde
Mens mange passagerer således har oplevet at stå som sild i en tønde, er det lykkedes at få langt de fleste tog af sted til tiden:
- Selvfølgelig kan det give lidt forsinkelser, når der skal ekstra mange passagerer ind og ud af togene. Men 92 procent af afgangene i september har været til tiden, og vores kontrakt siger, at det skal være mindst 90 procent, siger trafikinformationschef hos DSB, Tony Bispeskov.
I seks tilfælde er afgange blevet aflyst. Også det tal ligger inden for det aftalte i kontrakten.
De gratis tog har været DSB’s kompensation for de 13 måneder uden tog over Limfjorden, da broen var blevet påsejlet.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.