Du bliver overvåget

Google kender dig bedre, end du selv gør, hævder ekspert. Se her, hvordan du søger anonymt på søgemaskinen.

Google ved, hvornår din kone går fra dig, hvornår du har brug for at købe ny bil og om din teenagedatter bliver homoseksuel, længe før du selv gør det. Arkivfoto

Google ved, hvornår din kone går fra dig, hvornår du har brug for at købe ny bil og om din teenagedatter bliver homoseksuel, længe før du selv gør det. Arkivfoto

Google ved, hvornår din kone går fra dig, hvornår du har brug for at købe ny bil og om din teenagedatter bliver homoseksuel, længe før du selv gør det. Det skriver fpn.dk. - Ved at sammenkøre alle de data, Google indsamler på kryds og tværs, så tror jeg faktisk, Google når ud over den bevidsthed, vi selv har. Vores hjerner er for små til at forstå os selv på samme niveau, som Googles data kan. Det siger Mikkel deMib Svendsen til fpn.dk. Han er en af Danmarks førende eksperter på søgemaskiner. Det ved Google Google kender dine interesser og dine købemønstre fra googlesøgninger og dine tanker og følelser fra dine e-mails (hvis du har gmail), placeringen af din og dine venners bopæle og arbejdspladser og dine rutiner blandt meget andet. Eksperten mener, at må lade helt være med at bruge googles produkter, hvis man vil undgå overvågningen - og det sammenligner han med at grave sig ned i et hul. Produkterne omfatter søgemaskinen, Gmail, Youtube, Google Earth, Google Calender, Google Latitude og meget andet. Søg anonymt Det er ingen hemmelighed, at Google lever af oplysninger om dig, og det er givetvis uskadeligt. Oplysningerne bruges til at målrette reklamer, men hvis du alligevel gerne vil holde nogle af oplysningerne for dig selv, er der råd. Det er nemlig muligt i hvert fald at bruge søgemaskinen helt anonymt gennem hjemmesiden www.impersonal.me, hvor man kan indtaste sit søgeord som normalt. Resultatet vises hos Google, men dine søge-data registreres ikke. Det skriver fpn.dk.

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.