Duo sigtet for tyveri af bil
Gamle kendinge truffet tæt på bil i grøft på Uggerby-kanten
Opdateret 09. juni 2022 kl. 10:47
UGGERBY: Mandag morgen klokken godt ni fik politiet en melding om, at en bil holdt i grøften på Uggerby Skovvej på Uggerby-kanten. Da politiet kontaktede bilens ejer, troede vedkommende, at bilen - en Nissan - stadig holdt parkeret på Jørgen Fibigersgade i Hirtshals. Men her var den blevet stjålet i tidsrummet fra midnat til mandag morgen. Relativt tæt på bilen i grøften traf politiet et par unge mænd, der kom gående, en 19-årig mand fra Hirtshals og en 22-årig mand fra Nyborg. De er tidligere kendt af ordensmagten, og forskellige omstændigheder gjorde, at de blev sigtet for tyveri af bilen. De blev løsladt igen efter endt afhøring.