Fjerritslev

Dusør-ide trukket tilbage

Frustration over mange påsatte brande i Fjerritslev-området, men politiet fraråder dusør. Sagen har allerede fuld opmærksomhed

Foto: Jan Pedersen
Foto: Jan Pedersen

Opdateret 03. oktober 2017 kl. 09:50

FJERRITSLEV: Frustrationen er stor over de mange påsatte brande i Fjerritslev-området, og derfor var landboorganisationen LandboNord på vej til at udlove dusør for oplysninger, der kan føre til opklaring.

Men efter at have drøftet muligheden med Nordjyllands Politi har LandboNord trukket forslaget.

- Politiet mener, at der er al den opmærksomhed omkring brandene, som der kan være, og desuden har vi fået oplyst, at der arbejdes med flere spor, så derfor har vi droppet tanken om en dusør, siger formand Niels Vestergaard Salling.

Dusøren kom frem som et forslag på et bestyrelsesmøde i LandboNord torsdag, hvor lokale folk havde givet udtryk for, at de mange påsatte brande er en belastning.

- Folk tænker naturligt, at det kan blive hos dem næste gang, og så bliver folk urolige, selv om brandene hidtil har været antændt i sommerhuse og lader, hvor der ikke har været nogen, siger landboformanden.

Politi: Derfor fraråder vi dusør

Det er politikommissær Henrik Staal, der har frarådet at udlove en dusør i forbindelse med de påsatte brande.

Helt principielt ønsker politiet ikke, at folk skal have penge for at give oplysninger til politiet, forklarer Henrik Staal. En dusør henvender sig nemlig ikke til de borgere, der gerne vil tale med politiet, men til dem, der af en eller anden grund ikke ønsker at tale med ordensmagten.

Derudover mener politikommissæren, at der er to problemstillinger i en dusør i den konkrete sag:

- En dusør kan være selvpromoverende, så nogen kan få den ide, at der kan være penge i det, hvis de bare tænder brande nok, siger Henrik Staal og fortsætter:

- Og der er mange hændelser og formentlig ikke tale om kun en gerningsmand. Så hvilke brande og hvilken gerningsmand, skal man udlove dusøren for? Derimod i f.eks. en drabssag, hvor der kun er en hændelse, og hvor vi måske mangler en enkelt oplysning, så vil jeg ikke afvise, at en dusør ville være en god ide.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden