Golf

Dyne-Larsen har tabt 200 mio. kr. i Himmerland

Golfprojektet i Gatten har langtfra været en guldrandet forretning

Lars Larsen har nu tabt over 200 mio. kr. på Himmerland Golf og Spa Resort i Gatten. Foto: Lars Pauli
Lars Larsen har nu tabt over 200 mio. kr. på Himmerland Golf og Spa Resort i Gatten. Foto: Lars Pauli Lars Pauli

Opdateret kl. 22:41

GATTEN: Himmerland Golf & Spa Resort har været en dyr fornøjelse for Lars Larsen.

Siden han købte golfanlægget i 2007, har det givet underskud hvert eneste år, og Lars Larsens samlede tab på Himmerland Golf & Spa Resort overstiger nu 200 mio. kr.

Milliardæren Lars Larsen, der ejer forretningskæden Jysk og er blandt de allerrigeste i Danmark, har ellers fastslået, at Himmerland Golf & Spa Resort ikke er hobby, men skal drives som en forretning.

Men det har altså endnu ikke været muligt at skabe et overskud.

I seneste regnskab for 2015/2016 er underskuddet på 7,5 mio. kr., og dermed er det samlede tab for Lars Larsen løbet op i 207,4 mio. kr. siden overtagelsen i 2007, skriver finans.dk.

I seneste regnskab skriver ledelsen, at både omsætning og bruttofortjeneste er øget. Men ledelsen betragter alligevel udviklingen med "begrænset tilfredsstillelse", ifølge finans.dk.

LÆS OGSÅ: Dynekongen lider kæmpetab på nordjysk golfcenter

Forsiden