Vejle

Dyne-Larsen må betale ansatte for fem års overarbejde

200 nuværende og tidligere ansatte snydt for overtidsbetaling

Et Lars Larsen-firma i Vejle må efterbetale overtidsbetaling til 200 nuværende og tidligere ansatte. Arkivfoto: oto Lars Pauli
Et Lars Larsen-firma i Vejle må efterbetale overtidsbetaling til 200 nuværende og tidligere ansatte. Arkivfoto: oto Lars Pauli Pressefotograf Lars Pauli

VEJLE: Lars Larsens firma retter ind og efterbetaler knap en million kroner i overarbejdsbetaling fem år tilbage, som 200 nuværende og tidligere ansatte blev snydt for på virksomheden IDdesigns lager- og logistikcenter i Vejle, der er ejet af JYSK koncernen og Lars Larsen.

Det skriver Fagbladet 3F.

- Jeg kan oplyse, at der var tale om en administrativ fejl. Der var absolut ikke ond vilje bag. Vi er glade for, at fejlen er blevet rettet. Vi vil overholde overenskomst og andre aftaler, og vores ansatte skal have den rigtige løn, siger HR-chef i IDdesign Morten Bro Daugaard.

Fejlen blev først opdaget, da et medlem af 3F Esbjerg Transport gik til afdelingen med en lønseddel, hvor han mente, der var noget, der haltede.

Harry Lunde Voigt, branchesekretær hos 3F Esbjerg Transport, fik fat i flere lønsedler og kunne se, at der var noget galt med afregning af overarbejde.

- Vi gik til IDdesign med regnestykket. Efter et mæglingsmøde blev resultatet, at alle ansatte på lageret i Vejle og tidligere ansatte fem år tilbage fik reguleret lønnen, siger Harry Lunde Voigt, der generelt opfordrer til, at man tjekker sin lønseddel grundigt.

Forhandlingssekretær i 3F Transport Tina Petersen er glad for, at IDdesign hurtigt rettede ind.

- Virksomheden har opført sig ordentligt i hele forløbet, og det er positivt, siger hun og oplyser, at sagen startede i juni sidste år, og de sidste medarbejdere fik efterbetaling i december.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden