Dyr bortvisning af leder
Bortvist leder skal have mere end en halv million kroner af Bolig Hjørring i løn og godtgørelse.
Opdateret 09. juni 2022 kl. 10:34
HJØRRING: Onsdag faldt der dom i en civil sag ved Retten i Hjørring mellem tidligere sekretariatsleder Karl Kirkedal og Bygge- og Boligforeningen af 1938, der hører under administrationsselskabet Bolig Hjørring.
Parterne havde krævet penge af hinanden, men det er Bolig Hjørring, der må til lommerne:
Dommeren har således afgjort, at Karl Kirkedal skal have 535.920 kroner for løn i sin opsigelsesperiode samt fratrædelsesgodtgørelse og godtgørelse for usaglig opsigelse/bortvisning i 2011. Bolig Hjørring skal også betale sagsomkostninger på knap 90.000 kroner.
Ved den civile sag krævede Bolig Hjørring omkring 130.000 kroner af Karl Kirkedal - et beløb, som Karl Kirkedal ifølge Bolig Hjørring har brugt til private formål. Men Kirkedal er blevet frifundet for disse modkrav.
Bolig Hjørring har endnu ikke besluttet, om man vil anke dommen.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.