Dyrevenner vil demonstrere i Gedsted

400 dyrevenner samles onsdag i Gedsted for at skabe opmærksomhed om fem vanrøgtede heste i Farsø

Tenna Petersen
Foreningen Nyt Hesteliv har billeddokumenteret vanrøgt af fem heste i Farsø. Men foreningens formand er ikke tilfreds med den indsats politiet har gjort. Privatfoto
Heste 7. august 2012 13:20 - Opdateret 7. august 2012 13:35

GEDSTED/FARSØ: Demonstrationen er blevet arrangeret som følge af en sag om vanrøgt af fem heste i Farsø. Lokale borgere politianmeldte i juli en hesteejer i Farsø, efter foreningen med billeder har dokumenteret, at fem heste stod radmagre i stalden og spiste deres egen afføring og isoleringen på væggene.

Politiet har i mellemtiden været på besøg på gården, og efter politiets udsagn skulle der være rettet op på forholdene nu.
Men det forløb er foreningen Nyt Hesteliv og andre dyrevenner ikke tilfredse med:
- Hesteejeren ved jo, at politiet vil følge op på det, så selvfølgelig er der foder lige nu, men hvor længe? Man bliver nødt til at se på helhedsbilledet fra myndighedernes side og konstatere, at denne hesteejer ikke kan tage ansvar for sine dyr, når hestene er blevet afmagret i denne grad. Det vil kræve ugentlig opfølgning fra politiets side i de næste 3-6 mdr., og herefter er der stadig stor risiko for, at det sandsynligvis vil gå helt galt igen, udtaler formanden for Nyt Hesteliv, Janne Junker.
Derfor har foreningen nu arrangeret en demonstration, der skal skabe opmærksomhed omkring dyrevelfærd og lovgivningen på området.
- Det er vigtigt at pointere, at det ikke er manden, vi går efter. Vi gør det her for dyrenes skyld og for at få fokus på, hvordan man bedre kan hjælpe dyrene i sådanne situationer, fortæller en af medarrangørerne Berit Petersen.
Demonstrationen finder sted i Gedsted klokken 11, og Berit Petersen forventer, at omkring 400 dyrevenner vil dukke op.

chat_bubble Kommentarer keyboard_arrow_down

Log ind for at kommentere.
Henter artikler...

Her ville vi gerne vise dig forslag til flere artikler, men pga. din Adblocker kan vi ikke gøre det!

Her ville vi gerne vise dig forslag til artikler fra vores magasiner, men pga. din Adblocker kan vi ikke gøre det!

Seneste nyheder

Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...