Hjørring

Dyrkede cannabis i sin lade

En 49-årig mand dømt for at dyrke mange hundrede cannabisplanter på sin bopæl

Foto: Colourbox
Foto: Colourbox colourbox.com

Opdateret kl. 06:49

HJØRRING: En 49-årig mand blev tirsdag idømt et års fængsel ved Retten i Hjørring for at have en større produktion af cannabis på sin bopæl i Vendsyssel.

De ni måneder af dommen blev dog gjort betinget med vilkår om 150 timers samfundstjeneste.

Den 49-årige fik i april i år beslaglagt 580 cannabisplanter og stiklinger, der voksede lystigt i to væksthuset, han havde indrettet i en lade på sin adresse. De mange planter var endnu høstet, men de kunne være blevet brugt til at fremstille 20 kilo marihuana, ifølge den beregningsmodel som politiet benytter, forklarer anklager Anders Koukoumis.

Og selvom der altså ikke var noget salgsbar marihuana endnu, så blev den 49-årige dømt for at havde dyrket cannabis med henblik på videresalg.

- Da der er tale om så store mængder, så lagde retten til grund, at de skulle bruges til at sælge videre, og ikke var til eget forbrug, fortæller Anders Koukoumis.

Den 49-årige nægtede i retten, at han havde tænkt sig at sælge stofferne videre, men sagde i stedet, at det var til eget forbrug som medicin for en dårlig ryg. Den forklaring valgte retten dog ikke at følge.

Den dømte udbad sig betænkningstid med henblik på en eventuel anke af dommen.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden