Dyrt at vente med 3. Limfjordsforbindelse
Den samfundsmæssige gevinst er stor ved at tage forbindelsen i brug i 2020 fremfor 2030
Opdateret 29. januar 2018 kl. 10:21
NORDJYLLAND: Tager man den 3. Limfjordsforbindelse i brug i 2020 fremfor ti år senere vil den samfundsøkonomiske gevinst være på 900 millioner kroner, viser beregninger som vejdirektoratet har foretaget, efter transportordfører Rasmus Prehn fra socialdemokratiet har bedt om udregningen.
- Der er en rigtig stor samfundsøkonomisk gevinst ved at bygge sådan en forbindelse, og at det kun kan betale sig at gå i gang hurtigst muligt. For hvert år der går uden vi får den bygget, kommer vi til at tabe penge. Det synes jeg at dette svar viser ganske tydeligt, sier Rasmus Prehn.
Samme type beregning har Vejdirektoratet også foretaget for en kommende Hærvejsmotorvej, hvor gevinsten vil være 7 milliarder kr. Dvs. væsentlig større samfundsmæssige gevinster end ved en ekstra forbindelse over Limfjorden. Men anlægsudgifterne er også væsentlig større ved Hærvejsmotorvejen, og derfor mener Rasmus Prehn ikke at det vil blive et argument for at vente yderligere med den 3. limfjordsforbindelse.
- Det tror jeg bestemt ikke. Det her tal vil gøre det sværere for enhver regering at udskyde det her projekt. Det er jo en lille milliard, et kæmpe beløb. Jeg tænker ikke, at det vil have en effekt, hvor man tænker "pyt det kan sagtens vente". Nej, det illustrerer, at der er et kæmpe behov.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.