Badminton

Efter Pang-sagen: Godt af at komme væk

Sportschefen i Vendsyssel Elite Badminton bliver træner på den anden side af jorden

Peter R. Jensen forlader udover sine stillinger i VEB også posterne som træner på Vendsyssel Sports College og Stidsholt Nordjyllands idrætsefterskole samt cheftrænerposten for Danmarks U15-spillere. Foto: Kim Dahl Hansen
Peter R. Jensen forlader udover sine stillinger i VEB også posterne som træner på Vendsyssel Sports College og Stidsholt Nordjyllands idrætsefterskole samt cheftrænerposten for Danmarks U15-spillere. Foto: Kim Dahl Hansen

VENDSYSSEL: Peter R. Jensen stopper som sportschef og træner i Vendsyssel Elite Badminton for i stedet at flytte til New Zealand, hvor han skal være cheftræner i Waikato Badminton Association med tiltrædelse senest 1. maj. Det forventes også, at han får en rolle som træner for de newzealandske landsholdsspillere.

- Det er naturligvis en kæmpe beslutning, men jeg kan mærke inde i maven, at den er rigtig. Jeg elsker at være badmintontræner, og jeg har ambitioner. Skal de opfyldes, er det nødvendigt, at jeg får større international erfaring. Pludselig opstod chancen på New Zealand. Det er langt væk, især når man er gift og børn, men det er også muligheden for at kombinere ambitioner og eventyr, siger Peter R. Jensen.

Eric Pang-sagen gjorde beslutningen lettere for Peter R. Jensen, selvom han er klar over, at han efterlader sig et hul i Vendsyssel Elite Badminton.

- Ikke mindst derfor har det krævet mange overvejelser i de sene aften- og nattetimer, men jeg bliver også nødt til at sige, at de seneste par måneders juridiske slagsmål med Badminton Danmark i Eric Pang-sagen gjorde min beslutning lettere. Jeg har godt af at komme væk et stykke tid fra badminton i Danmark, siger Peter R. Jensen.

Gå til relaterede emner

Forsiden