Efterladte mindes Bloody Sunday-ofre på 50-års-dag

Søndag mindes Nordirland dem, der mistede livet, da britiske soldater i 1972 åbnede ild til en demonstration.

1
Galleri - Tryk og se alle billederne.

Galleri - Tryk og se alle billederne.

Denis Bradley var bare 26 år, da han i 1972 så landsmænd blive mejet ned på åben gade af britiske soldater til en demonstration i den nordirske by Derry.

13 mistede livet til demonstrationen, mens endnu en døde på hospitalet senere. Der er uenighed om, hvorvidt det skyldtes hans kvæstelser fra demonstrationen.

Søndag er det 50 år siden, at dagen, der blev kendt som "Bloody Sunday" (den blodige søndag, red.) gik over i historien som et af de mest skelsættende tidspunkter i konflikten mellem Nordirland og Storbritannien.

Irske nationalister, som i overvejende grad var katolikker, søgte genforening med Irland, mens Storbritannien og loyale over for den engelske trone forsøgte at holde det nordirske område under britisk styre.

Den 30. januar 1972 havde omkring 15.000 demonstranter samlet sig på gaden i Derry. Det var en ulovlig demonstration.

På et tidspunkt brød en gruppe væk fra de andre. Unge kastede sten mod soldaterne. Klokken 16.10 blev der åbnet ild.

Denis Bradley mindes, at "en flok mennesker kom slæbende med en mand ... En helt ung mand, forfærdeligt tilredt, som var blevet skudt".

- Jeg gik over og knælede ved ham. Jeg kan huske, at jeg forsøgte at bede en bøn. Der var udbredt panik og folk, der løb over det hele.

Seks af de 13, der mistede livet til demonstration var bare 17 år gamle.

Efter massakren meldte hundredvis af vrede katolikker sig under fanerne hos Den Irske Undergrundshær (IRA), der brugte vold, herunder bomber, mod briterne. 1972 blev det blodigste år i konflikten.

Der er planlagt mindehøjtideligheder i byen søndag eftermiddag.

Der vil være taler. Pårørende til de 14 dødsofre vil gå en tur i området for at mindes deres kære, der blev skudt ned.

En undersøgelse startet af den britiske regering kort tid efter massakren, rensede stort set soldater og britiske myndigheder, fordi demonstranterne ifølge undersøgelsen havde haft våben på sig.

I 2010 konkludere en 12 år lang undersøgelse, at demonstranterne var ubevæbnede.

Efterfølgende indledte politiet en efterforskning af de soldater, der havde åbnet ild i Derry på den blodige søndag.

Det endte med, at politiet i 2019 rejste anklager mod én soldat, der blev kaldt Soldat F. Det viste sig dog, at der manglede et nøglevidne for at få soldaten dømt - hans gamle kollega Soldat G.

I juli i fjor sagde premierminister Boris Johnsons regering, at den vil forsøge at gennemføre amnesti for alle involverede i "The Troubles" på begge sider frem til fredsaftalen i 1998.

Både soldater og militante fra IRA. Det har den irske premierminister, Micheál Martin, udtalt sin modstand af.

/ritzau/

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.