Efterlyst kvinde fundet i live
En 77-årig dement kvinde blev fundet i et vandhul ved Løkken. Opdateret kl. 06.20
Opdateret 04. juni 2013 kl. 09:44
LØKKEN: En efterlyst 77-årig kvinde blev tirsdag morgen ved 5-tiden fundet i live, men stærkt afkølet, i et vandhul på en mark på Vittrup Hedevej nord for Løkken.
- Det var politiets hunde som fandt kvinden i vandhullet efter flere timers intens eftersøgning hele natten. Hun var noget forkommen, og hun blev derfor kørt til Aalborg Universitetshospital til videre behandling, fortæller vagtchef Karsten Kristensen fra Nordjyllands Politi.
Den demente tyske kvinde forsvandt fra et sommerhus i Lyngby ved Løkken mandag eftermiddag.
Tip fra vidne
Politiet havde både en helikopter i luften og sendte hunde til området i forsøget på at finde den 77-årige kvinde.
Hun blev fundet cirka 5-6 kilometer fra sommerhuset, og politiet fik værdifuld hjælp fra et vidne som mente at havde spottet den forsvundne kvinde i nærheden af Vittrup Hedevej sent mandag aften.
- Det er et meget ufremkommeligt område med marker, vandhuller og mange grøfter, men heldigvis blev hundene ved med at følge sporene, og det gav gevinst til sidst, konstaterede Karsten Kristensen.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.