Efterlyste efter knivdrab fortsat på fri fod
Fire mænd i alderen 25 til 32 år er efterlyst for knivdrabet i Aalborg lørdag aften
Opdateret 10. august 2017 kl. 12:33
AALBORG: Nordjyllands Politi har afhørt mange vidner i forbindelse med drabet på en 27-årig mand lørdag aften.
Man er også - ifølge vicepolitiinspektør Frank Olsen - sikre på baggrunden for drabet.
- Det handler om et opgør i Aalborgs kriminelle miljø, og det bunder i uvenskabet mellem to personer, som er optrappet igennem årene - den ene er den 27-årige afdøde mand, siger Frank Olsen.
Opgøret har altså personlig karakter og har intet at gøre med den verserende konflikt i rocker-/bandemiljøet, understreger han.
Med hensyn til det dramatiske forløb lørdag aften var det ikke, som tidligere oplyst, den 27-årige, der kørte den involverede Mercedes personbil. Den blev tværtimod brugt af de fire nu eftersøgte mænd til at køre op bagi en metalgrå Ford Mondeo, hvor den 27-årige sad sammen med en 24-årig kammerat. Sidstnævnte var kortvarigt anholdt, men blev løsladt, da politiet efter afhøring havde fastlagt hans rolle.
En bil med en kvinde og hendes barn blev også involveret i sammenstødet, der skete i krydset Østre Allé-Langelandsgade, men begge slap uskadt fra episoden.
Politiet har efterlyst de fire mænd i alderen 25 til 32 år, som man mener, sad i den sorte Mercedes.
- Vi leder aktivt efter dem, men har altså endnu ikke fundet dem, siger Frank Olsen.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.