Egholm

Egholm Festival aflyser

Der bliver ingen Egholm Festival i 2016, men den vender måske tilbage

Egholm Festival aflyser i 2016. Foto: Laura Thomsen
Egholm Festival aflyser i 2016. Foto: Laura Thomsen

EGHOLM: Den lokale musikfestival på Egholm aflyser festlighederne til sommer. Onsdag meddelte arrangørerne bag Egholm Festival på sin facebook-side, at festivalen i 2016 ikke bliver til noget.

Egholm Festival blev senest afholdt i juli sidste år, og på grund af et indskrænket budget måtte man blandt andet gå fra to scener til en enkelt scene. Desuden blev festivalen afholdt på samme tid som Tall Ships Races i 2015. Med det er hverken økonomi eller den hårde konkurrence sidste år, der får mændene bag til at aflyse.

- Vi arrangører har helt enkelt ikke tid mere. Det har intet med økonomi at gøre, men det skyldes derimod, at vi alle skal til at have hus og børn. Man kan sige, at vi går på barsel, siger Jens Christian Demant, der sammen med vennerne Klaus Pedersen og Jens Christian Haar har stået bag festivalen siden 2012.

Håber på nye arrangører

Egholm Festival, der er en lille aktør på festivalscenen, er særligt kendt for at tiltrække unge danske musiktalenter. Og arrangørerne håber da også, at man igen i 2017 kan skabe en scene for det unge musikmiljø.

- Planen er at stifte en forening, som skal finde nogle nye personer, der kan overtage fra 2017. Hvis der står nogle personer, som har lyst og har nogle fede idéer, så skal de bare have lov, siger Jens Christian Demant.

De tre personer bag den hyggelige festival på Egholm håber, at den nye forening vil blive stiftet i løbet af foråret, så planlægningen af 2017 kan begyndte hurtigst muligt.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden