Egholm: Fuldt fortjent
3-0 over FC København var helt retfærdigt, mente Hobro-forsvareren
Opdateret 10. maj 2022 kl. 17:14
KØBENHAVN: Den stod måske ikke i drejebogen på forhånd, men baseret på begivenhederne på banen, var det helt retfærdigt, at Hobro søndag vandt 3-0 hos mesterskabsfavoritterne fra FC København.
Det mente i hvert fald Hobros Anders Egholm, der på ny stod stærkt i billedet sammen med makkeren Mads Justesen i det centrale forsvar.
- Jeg synes faktisk, det er fuldt fortjent. De har godt nok bolden rigtig meget, men det betyder jo ikke så meget, når det er os, der scorer målene. Vi kunne jo reelt have lavet flere mål end de tre, vi fik, så jeg synes resultatet er helt fair, lyder det fra Egholm.
Forsvareren glædede sig også over, at Hobro nu med ni point i de første fire kampe har modbevist de eksperter, der på forhånd har dømt klubben til en stensikker nedrykning.
- De første fire kampe er da i hvert fald en stor langemand til eksperterne. Vi har vundet tre af fire kampe, så vi må da have bevist, at vi er gode nok til at være med her, siger Egholm
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.