Egholm ser ingen tendens
Både mod Esbjerg og Silkeborg begyndte Hobro dårligt, men det er ikke udtryk for en generel tendens, mener Anders Egholm
Opdateret 10. maj 2022 kl. 16:40
SILKEBORG: For anden uge i træk leverede Hobro en dårlig første halvleg, da det lørdag blev 2-2 hos Silkeborg.
Men det er for tidligt at tale om et generelt problem hos de nordjyske oprykkere. Det mener forsvarsspilleren Anders Egholm.
- I de fleste kampe har vi jo været gode til at komme godt fra start, så jeg aner ikke nogen tendens. Derfor tror jeg heller ikke, at det er noget, vi kommer til at se ret ofte fremover. Jeg er ikke urolig, siger Anders Egholm.
Han var lørdag tilbage på Hobro-holdet efter en skade og så ud til at blive matchvinder i sit comeback, da han ni minutter før tid headede sit hold foran 2-1. Få minutter senere kunne Emil Scheel dog udligne til 2-2
- Jeg havde selvfølgelig håbet, at mit mål var blevet sejrsmålet, men hvis man ser på, hvor skidt vi leverede i første halvleg, er 2-2 fair nok. Mange har stillet spørgsmålstegn ved, hvad der ville ske, når Hobro kom bagud, men nu har vi bevist, at vi godt kan komme tilbage. Det er et udtryk for kvalitet og karakter, siger Anders Egholm.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.