EH Aalborg overhalet til sidst
Aalborgenserne førte til et kvarter før tid, men tabte 22-26 i Hadsten
HADSTEN: Én god halvleg er sjældent nok til at vinde en håndboldkamp.
Det måtte EH Aalborg sande i lørdagens udekamp mod Hadsten i kvindernes 1. division.
Aalborgenserne spillede et flot første halvleg, hvor angrebsspillet flød godt. Fra 3-3 trak gæsterne fra til en pauseføring på solide 16-13.
Hadsten åd sig dog tilbage i opgøret i de sidste 30 minutter, og med et kvarter tilbage var stillingen helt lige, 20-20.
I de sidste hektiske minutter havde hjemmeholdet mest at skyde med, og de endte med at nappe en sejr på 26-22.
Resultatet efterlader EH Aalborg i rækkens midte med syv point for syv kampe.