Ehlers: Målet er lige foran os
Aalborg Pirates tror stadig på en plads i slutspillet på trods af nedturen mod Herlev Eagles
Opdateret kl. 13:25
AALBORG: I fredags var Aalborg Pirates tre sekunder fra at overtage ottendepladsen i Metal Ligaen, men piraterne endte med at tabe 2-3 til Herlev Eagles efter straffeslag.
Det aalborgensiske mandskab er dog kun et enkelt point efter Gentofte Stars, der i øjeblikket indtager den sidste slutspilsplads, og hvis der kommer point på kontoen i Vojens tirsdag aften, kan Aalborg Pirates avancere i tabellen.
- Vi har arbejdet rigtig godt de seneste måneder. Målet er lige foran os, og vi giver ikke op, siger Sebastian Ehlers inden mødet med SønderjyskE.
Forwarden lader sig ikke skræmme af, at det seneste indbyrdes opgør i SE Arena endte med en sønderjysk storsejr på 9-1.
- Alle kan overraske og slå hinanden. Hvis vi skal i slutspillet og gøre en god figur, så skal vi også kunne vise, at vi har taget nogle skridt i den rigtige retning, og det gælder mod alle hold. Jeg ser os som en reel playoff-kandidat, siger Sebastian Ehlers.
Udekampen mod SønderjyskE starter klokken 19.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.