Ekskæreste blev bortført fra skole og voldtaget
Gerningsmanden afsoner allerede to domme for overgreb mod ekskæresten
HELSINGØR: Politiet har anholdt en 20-årig mand fra Helsingør og sigtet ham for fangeflugt, bortførelse, vold og voldtægt af 26-årig kvinde. Det skriver Helsingør Dagblad.
Manden stak mandag formiddag af fra Horserød Statsfængsel og kørte med bussen til VUC Montebello på Gurrevej i Helsingør, hvor han opsøgte kvinden.
Hun, der er elev på skolen, stod uden for sammen med andre elever og holdt rygepause da han dukkede op.
Afsoner allerede to domme
Sammen trak de væk, men de øvrige elever kunne se, at han på et tidspunkt begyndte at ruske i hende. De forsvandt til fods ned mod byen, og det så ud som om hun blev slæbt.
Politiet blev alarmeret og senere opsporede patruljer parret til hendes lejlighed tæt ved Helsingør centrum. Da politiet dukkede op på adressen, kom den 20-årige ud af opgangen og blev anholdt.
Ifølge den 26-årige kvinde havde ekskæresten tvunget hende op i lejligheden, hvor han voldtog hende.
Den 20-årige mand afsoner for tiden to friske domme for vold, trusler, ildspåsættelse og grov vold mod den samme kvinde.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.