Roskilde

Eksmand fundet skyldig i drab i Sneslev

40-årig kvinde blev fundet dræbt af et knivstik på graverkontoret ved Sneslev Kirke - nu er eksmanden dømt

Foto: Scanpix
Foto: Scanpix

Opdateret kl. 12:13

ROSKILDE: Eksmanden til den 40-årige Jannie Dam Reenberg, der blev dræbt i Sneslev i december sidste år, er blevet fundet skyldig ved Retten i Roskilde.

Det skriver TV ØST.

Jannie Dam Reenberg blev fundet død på gulvet i hendes graverkontor ved Sneslev Kirke fredag 30. december. Hun var dræbt af et knivstik i halsen. Kort derefter blev hendes 68-årige eksmand anholdt.

Den drabsdømte og Jannie Dam Reenberg var gået fra hinanden to uger før, hun blev fundet dræbt på gulvet i sit graverkontor.

Efter deres brud var Jannie Dam Reenberg flyttet hen til sin nye kæreste. Eksmanden fortalte i retten, at han ikke var jaloux. Han var blevet ked af det, men han sagde, at han elskede hende for højt til at gøre hende fortræd.

Forsvarer Thorkild Høyer mente ellers ikke, at der var tilstrækkelige beviser på, at eksmanden slog Jannie Dam Reenberg ihjel. Der blev nemlig ikke fundet DNA spor på liget, og der var hverken blodspor i eksmandens hjem eller i hans bil.

Et af de afgørende beviser var, at hans telefon blev registreret på en mast nær kirken.

Straffen bliver udmålt senere fredag.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden