Ekspert: Derfor er krysantemumbomber livsfarlige
Kun professionelle skal håndtere de farlige bomber, påpeger nordjysk fyrværker
Opdateret 02. januar 2015 kl. 16:39
NORDJYLLAND: Det er livsfarligt at fyre krysantemumbomber af, hvis man ikke er uddannet i at håndtere dem.
Det fastslår Søren Højen, Skovsgaard, der gennem mange år har været professionel fyrværker.
Han slår fast, at han ikke kender de nærmere omstændigheder ved de to ulykker, der nytårsaften og -nat kostede tre mennesker livet i Himmerland. Men han ved, hvorfor krysantemumbomberne er farlige at fyre af.
- Det er virkelig farligt, hvis man ikke ved, hvordan man skal håndtere det. Der er jo tale om bomber, der kan lægge et helt parcelhus i ruiner, siger Søren Højen, som tilføjer, at der på de store 150 mm. bomber er en sikkerhedsafstand på 200 meter.
Kugler virker som projektiler
Fyrværkeren forklarer, at en krysantemumbombe består af en kugle af hårdt pap, der er rullet sammen. Inden i kuglen ligger nogle mindre kugler, ris og sortkrudt, og når krysantemumbomben eksploderer, spredes de mange små kugler med stor kraft ud til alle sider.
Hensigten er, at bomben skal sprænge i 100-200 meters højde, hvor kuglerne brænder i nogle sekunder efter eksplosionen.
- Men hvis bomben går af på jorden, virker kuglerne som projektiler, siger Søren Højen, der selv har oplevet, hvordan dele af en krysantemumbombe gennemborede en 16 mm krydsfinerplade, da han affyrede en krysantemumbombe, der viste sig at være defekt.
Dengang skete der ingen skader, fordi han havde taget de forholdsregler, som professionelle fyrværkere tager, og han understreger, at det er meget sjældent, at selve bomberne er defekte.
- Jeg har set titusindvis af krysantemumbomber blive fyret af, og jeg har kun set det gå galt den ene gang, siger Søren Højen.
Bomberør må bruges én gang
Han har dog hørt om flere tilfælde, hvor folk, som ikke er fyrværkere, har benyttet et bomberør flere gange. Et bomberør benyttes normalt til at affyre krysantemumbomber, men det er vigtigt kun at bruge et bomberør én gang.
- Når man har affyret en bombe, ligger der altid gløder i bunden af bomberøret. Hvis man alligevel lægger en ny bombe i bomberøret, sprænger den med det samme, og så bliver man ramt, siger Søren Højen, der igen understreger, at han ikke ved, om det har været tilfældet i forbindelse med de to ulykker i Himmerland.
Han mener, at de tragiske ulykker endnu engang understreger, at man skal lade professionelle tage sig af de krysantemumbomber, som er farlige i ukyndige hænder.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.