Ekspert holder fast i vurdering
Claus Haagen Jensen mener stadig, at receptionen i lufthavnen for borgmester var ulovlig og han kritiserer ministeriets afgørelse
Opdateret kl. 09:35
AALBORG: Ekspert i forvaltningsret Claus Haagen Jensen, der ekstern lektor ved Aalborg Universitet, har tidligere vurderet, at receptionen for Henning G. Jensen var ulovlig og en meget betydelig gave.
Forelagt ministeriets afgørelse står han han fast på vurderingen.
- Jeg holder fast i min vurdering og har med interesse noteret mig, at den øverste kommunale tilsynsmyndighed, indenrigsministeren har udtalt sig på en anden måde, siger Claus Haagen Jensen.
Han undrer sig over afgørelsens indhold
- Jeg lægger mærke til, at der indføres nogle præmisser, som jeg aldrig har set diskuteret nogen steder på den måde, at det er et skøn for kommunaltilsynet, om det er lovligt, og hvor meget der i givet fald kan anvendes.
Sagen er ifølge Claus Haagen Jensen omfattet af kommunalfuldmagtsreglerne, og så kan ministeriet ikke i retlig forstand anvende et skøn, mener han.
- Det er en misforståelse efter min mening. Jeg føler ikke det her som noget drabeligt nederlag, for jeg vurderer det sådan, at der er truffet på baggrund af en præmis, der ikke er holdbar, nemlig at der er et skøn, siger Claus Haagen Jensen.
Han mener ikke, at der kan være en margin, for enten er det ulovligt eller det modsatte.
- De kommunale følger af det her, kan være ganske vidtgående. Man kan beskylde kommunalfuldmagten for nogen ting men ikke for at være præcise. Det betyder, at der efter ministerens opfattelse vil være et skøn, og så kan næste hvad som helst få lov at passere i sidste ende. Man fjerner lidt det retlige hovedelement fra kommunaltilsynet, og det synes jeg er problematisk.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.