Ekspert: Tunnelen er bedre end sit rygte

Vejdirektoratets ekspertgruppe arbejder videre med forkerte præmisser, mener tidligere projektleder

Civilingeniør Poul Christensen retter kritik mod VD, som han mener overdramatiserer problemerne med tunnelen. Han var i flere år tilsynsførende og projektleder på tunenlens vedligholdelse for Rambøll. Foto: Henrik Bo <i>Foto: Henrik Bo</i>

Civilingeniør Poul Christensen retter kritik mod VD, som han mener overdramatiserer problemerne med tunnelen. Han var i flere år tilsynsførende og projektleder på tunenlens vedligholdelse for Rambøll. Foto: Henrik Bo Foto: Henrik Bo

AALBORG:Vejdirektoratet er på vildspor og er på vej til at spilde skatteborgernes penge og sende en international ekspertgruppe i den forkerte retning.

Sådan lyder budskabet fra civilingeniør Poul Christensen, som har et indgående kendskab til Limfjordstunnelen og dens skavanker. Han var i 1980’erne og 1990’erne ansat som ingeniør i Rambøll & Hannemann og projektleder på tunnelens vedligeholdelse.

- Vejdirektoratet iværksætter en international ekspertundersøgelse på to forkerte præmisser: at der er et alvorligt sætningsproblem, og at de sætninger, der har været af tunnelen i tidens løb, er skyld i dens utætheder og skader. Disse forkerte promisser kan næsten kun føre til forkerte ekspertvalg, forkerte løsninger og spild af ressourcer, siger Poul Christensen, som mener, at sætningerne er "nul og niks", og at der er skabt for meget usikkerhed om holdbarheden. Tunnelen er langt bedre end sit rygte.

Fra Vejdirektoratet lyder meldingen, at Poul Christensens viden og oplysninger er kendt stof og har "været til rådighed" for den geotekniske ekspertgruppe, som peger på, at en løs sandpude mod nord er årsag til, at tunnelen synker. Det er især den konklusion, Poul Christensen er helt uenig i.

- Jeg gør opmærksom på det, da jeg, som en af meget få, har et indgående kendskab til de undersøgelser, analyser og reparationer, vi lavede i 1980’erne og 1990’erne. Den korrekte viden skal frem, synes jeg. Jeg har ikke nogen særlig interesse i at få fortalt, at vi lavede et godt stykke arbejde dengang, som høstede almindelig anerkendelse i ingeniørkredse, men jeg har naturligvis intet imod, hvis det bliver tilfældet.

Ekspertgruppen, som arbejder for Vejdirektoratet, skal i slutningen af året komme med et bud på en langsigtet vedligeholdelsesplan samt et eller flere forslag til reparationsprojekt(er). Den geotekniske vurdering udgør kun et bidrag til ekspertgruppen, understreger Vejdirektoratet.

- Gruppen har derudover alle væsentlige tidligere rapporter til rådighed. Der er ingen grund til bekymringer for, at tidligere viden går tabt eller ikke bliver brugt i det videre arbejde, siger chefkonsulent Niels Christian Skov Nielsen.

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.


Forsiden