Eksplosion i vente
Fart på årets anemoner, der ventes at pible frem i stort antal denne weekend
GISTRUP: Foråret er tidligt på færde. I Lundby Krat ved Gistrup er de første anemoneblomster tittet frem, og med en weekend, der byder på varme og solskin, er der ingen tvivl om, at flere anemoner springer ud.
- De milde temperaturer får nærmest til at gå amok i de her dage, og udover smukke anemoner kan der også over alt i skoven høres territoriesang fra skovens ynglefugle som ravn og spætmejse, melder naturvejleder Esben Buch, Aalborg Kommune.
Han er på nippet til at være forbløffet, for aldrig i sit 52 år lange liv har han oplevet blomstrende anemoner så tidligt. Det er en måned før normalt.