Ekstra Taxa på gaden
Byens Taxa har fået en ekstra bevilling
BRØNDERSLEV: Byens Taxa i Brønderslev udvider på onsdag vognparken med endnu en bil. Der er tale om en VW Touran, der kan rumme op til syv personer.
Vognmand Lars Vejen fra Byens Taxa har fået en ekstra bevilling, idet en bevilling var ledig i Brønderslev.
- Vi har meget at køre med, fortæller Lars Vejen, der etablerede sig for to år siden i Brønderslev.
Lars Vejen siger, at kunderne skal have den bedste service.
Der er nogle vognmænd, der kører i garagen klokken 22.30. Men Lars Vejen vil køre døgnet rundt.
Brønderslev Kommune har i øvrigt indkaldt Taxa-vognmændene til et møde i februar, hvor den fremtidige struktur er til debat.
Det har været på tale med et fælles bestillingskontor, men det bliver svært at etablere, når der er under 10 vognmænd i kommunen.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.