El-penge skaber liv i landsdelen
2,8 millioner kr. uddelt - 50.000 kr. til tribune i Jetsmark
44 nordjyske ansøgere kan nu se frem til at få skub i deres projekter. De har netop modtaget penge fra SE Vækstpulje Nyfors, som for første gang uddelte penge i december 2016. Vækstpuljen har uddelt i alt 2,8 millioner kroner.
Hele 104 ansøgere havde søgt om midler fra den nyetablerede, nordjyske vækstpulje SE Vækstpulje Nyfors. Vækstpuljen så sit lys i forbindelse med fusionen mellem energiselskaberne Nyfors og SE, og bestyrelsen for puljen havde i den grad set frem til første uddelingsmøde:
- Vi har glædet os til, at få pengene ud at arbejde - og det sker nu. Vores vigtigste opgave er at hjælpe konkrete projekter i gang eller videre i deres proces. Hos de 44 projekter, vi har tildelt midler, ser vi rigtig gode muligheder for vækst og udvikling. Det glæder vi os til at følge, udtaler Karsten Frederiksen, formand for SE Vækstpulje Nyfors.
SE Vækstpulje Nyfors uddelte alt mellem 5.000 og 250.000 kroner til i alt 44 nordjyske projekter.
Blandt de store beløb, der er delt ud, er 150.000 kr. til et trolde-museum i Gjøl. Desuden får Jetsmark IF 50.000 kroner til den nye tribune.
Også Fonden Vildmoseporten får en flot donation på 68.000 kroner til et dome-kamera. Det skal give gæsterne i Store Vildmose den fuldendte oplevelse af mosen, når de selv kan betjene kameraet, der giver mulighed for 360 graders panorering.
- SE Vækstpulje Nyfors ser frem til at følge alle 44 nordjyske projekter og opfordrer nye ansøgere til at søge om penge inden næste ansøgningsfrist 1. marts 2017, siger Karsten Frederiksen.
Følgende får penge:
Brovst friplejehjem: 125.000 (delfinansiering).
Hune Boldklub: 75.000 til Potentialets kunst (delfinansiering).
Liv i by og skole - Skovsgaard området: 30.000 til projekt "event".
Liv i by og skole - Skovsgaard området: 55.000 til projekt "motionssti".
Jetsmark IF: 50.000 til ny tribune-sektion (delfinansiering).
Kaas Juleudsmykning v. Kaas Borgerforening: 37.000.
Egnssamlingen Saltum: 75.000 til LED-lys på museet.
PGU-Pandrup: 150.000 til motorikcenter (delfinansiering).
Borgerforeningen i Birkelse: 50.000 til julebelysning (delfinansiering).
Feriecenter Nordsøen: 50.000 til multibane (delfinansiering).
Øster Han Herreds Egnssamling: 100.000 til ny maskinudstilling (delfinansiering).
Øland Golfklub: 30.000 til lynshelters.
KFUM-spejderne Tranum: 20.000 til flisebelægning.
Fonden Vildmoseporten: 68.000 til Dome-kamera.
Netværk Øland: 45.000 til udvidelse af toiletkapaciteten.
Kaas forsamlings-og kulturhus: 80.812 til renovering af ventilation og genvendingsanlæg (delfinansiering).
Han Herreds Turistforening: 75.000 til Trail Head Slettestrand (delfinansiering).
Halvrimmen Borgerforening: 50.000 til legeplads og multibane (delfinansiering).
Kultur- og Erhvervscenter Jammerbugt (KEC): 12.925 til lydanlæg.
Dit Lokal Tv i Aabybro: 40.000 til redigeringsanlæg.
Gjøl Lokalhistoriske Forening: 10.000 til hjemmeside om Gjøl
Ældre i bevægelse Aabybro: 5.000 til Krolf.
Troldemuseet på Gjøl: 150.000 til indretning af troldemuseum (delfinansiering).
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.