Elev erkender opkald til skole
34-årig afhørt om bombetrussel torsdag mod Tech College i Aalborg
Opdateret kl. 13:06
AALBORG: En 34-årig mand fra Hirtshals er sigtet for at stå bag den bombetrussel, som torsdag eftermiddag lukkede Tech Colleges afdelinger i hele Nordjylland og sendte tusindvis af elever hjem.
Manden er elev på Tech College på Øster Uttrup Vej i Aalborg, og politiet har ransaget den 34-åriges bopæl for at sikre eventuelle beviser, oplyser efterforskningsleder og politikommissær Allan Overgaard.
- Den 34-årige er blevet afhørt og efterfølgende løsladt. Han erkender at have foretaget opkaldet til skolen, men jeg vil ikke komme nærmere ind på hans forklaring, fortæller Allan Overgaard.
Han har derfor ikke yderligere oplysninger, om den 34-årige har indtalt trusler, eller om motivet for det.
- Men vi har stærke beviser, og sagen bliver overgivet til juristerne, som skal afgøre, om der rejses tiltale, siger politikommissæren.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.