Elever bag julehjælp til trængte familier

3. klasse på Haverslev Skole har i december solgt 333 kalendere for Lions Club Rebild, en indsats de fredag blev hyldet for i byens Spar butik

5
Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne.

Galleri - Tryk og se alle billederne.

HAVERSLEV:Selv om juleferien lige stod for døren, så havde de 18 elever i 3. klasse på Haverslev Skole efter den traditionelle julegudstjeneste i byens kirke alligevel tid til at aflægge den nærliggende Spar købmandsbutik et besøg.

Her blev de modtaget af et par repræsentanter for Lions Club Rebild, der gerne ville hylde eleverne for deres salg af i alt 333 af Lions traditionelle julekalendere.

- Det er første gang at netop eleverne på Haverslev Skole hjælper os med salget, og de 333 solgte eksemplarer er virkelig et flot resultat. Derfor syntes vi at de ved selvsyn skal se frugten af deres indsats for at hjælpe andre, fortæller Erik Kragelund som sekretær for Lions Club Rebild.

Julekasser til trængte familier

For i Spar dagligvarebutikken stod købmand Christian Rick Vestergaard klar med julekasser med forskellige madvarer og andre julelækkerier til uddeling til 10 økonomisk trængte familier rundt i Rebild Kommune.

Familierne var dog naturligvis ikke selv mødt op til en overrækkelse i Spar, det var til gengæld Stina Bargmann Toft som repræsentant for den frivillige sociale hjælpegruppe Næstehjælperne Rebild.

- Vi er en landsdækkende hjælpeorganisation, der via Facebook fungerer med uddeling af både møbler, tøj og mad til trængte familier. Jeg er selv en af administratorerne her i Rebild afdelingen, der i øjeblikket tæller 383 medlemmer. Nu tager jeg de 10 hjælpekasser med hjem, hvorefter de 10 udvalgte familier kan komme og afhente dem der, forklarer hun.

Både sjovt og koldt dørsalg

Som præsident for Lions Club Rebild bød Axel René Aubertin eleverne og deres klasselærer Tina Drilling velkommen og fortalte dem kort om Lions Club Rebild virke som en social hjælpeorganisation baseret på frivillig ulønnet arbejdskraft.

Efter sin hyldesttale til eleverne læste Axel René Aubertin et enkelt vers op om en julenisse fra sin nyudgivne digtsamling Året rundt. Foto: Peter Mørk <i>Peter Mørk</i>

Efter sin hyldesttale til eleverne læste Axel René Aubertin et enkelt vers op om en julenisse fra sin nyudgivne digtsamling Året rundt. Foto: Peter Mørk Peter Mørk

Overskuddet fra salget af omkring 1500 julekalender bliver ud over julehjælpen til 10 trængte familier brugt til en donation på 15.000 kroner til den private hjælpeorganisation Skyggebørn samt en donation på 5000 kroner til et gadebørnsprojekt i Filippinerne.

Han roste gentagne gange eleverne for deres salg af de usædvanlige mange julekalendere her i december måned, hvor der var blevet stemt dørklokker både rundt i Nørager, Rørbæk og Haverslev.

Eleverne var synlig stolte over deres indsats, der ifølge flere af dem både havde været sjov og ind imellem også en vejrmæssigt kold oplevelse.

Eleverne i 3. klasse var meget nysgerrige efter at se hvad julekassen til de trængte familier indeholdt af forskelligt mad og julelækkerier..Foto: Peter Mørk <i>Peter Mørk</i>

Eleverne i 3. klasse var meget nysgerrige efter at se hvad julekassen til de trængte familier indeholdt af forskelligt mad og julelækkerier..Foto: Peter Mørk Peter Mørk

Guleroden for eleverne har været 20 kroner for hver solgt kalender som bidrag til klassekassen og med 333 solgte eksemplarer i alt 6660 kroner.

Axel René Aubertin var meget nysgerrig efter at høre, hvad de ville bruge pengene til, og det bliver en allerede planlagt klassetur til Bornholm i 6. klasse. En klippeø præsidenten for Lions Club Rebild varmt kunne anbefale dem.

For eleverne var der også tid til at give meterhøje købmand Christian Rick Vestergaard en high five. Foto: Peter Mørk <i>Peter Mørk</i>

For eleverne var der også tid til at give meterhøje købmand Christian Rick Vestergaard en high five. Foto: Peter Mørk Peter Mørk

Efter hyldesttalerne fra både Axel René Aubertin og Stina Bargmann Toft var de mange elever meget nysgerrige efter at se indholdet i julekasserne, inden de blev fragtet videre til uddeling blandt de udvalgte trængte familier rundt omkring i Rebild Kommune og eleverne returnerede til deres skole for at gøre klar til at holde juleferie.

Axel René Aubertin og Tina  Kristiansen fra Spar butikken i Haverslev hjalp Stina Bargmann Toft med at læsse de 10 julekasser ind i hendes bil efter seancen i Spar i Haverslev.Foto: Peter Mørk <i>Peter Mørk</i>

Axel René Aubertin og Tina Kristiansen fra Spar butikken i Haverslev hjalp Stina Bargmann Toft med at læsse de 10 julekasser ind i hendes bil efter seancen i Spar i Haverslev.Foto: Peter Mørk Peter Mørk

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.