Gymnasiale uddannelser

Elever er imod narkohunde

Danske Gymnasieelevers sammenslutning i Nordjylland mener ikke, at narkohunde er vejen frem, når man skal forhindre ulovlige stoffer på gymnasierne

Elevforening er ikke begejstret for, at narkohunde besøger gymnasierne i Aalborg.	Arkivfoto
Elevforening er ikke begejstret for, at narkohunde besøger gymnasierne i Aalborg. Arkivfoto Peter Broen

AALBORG: Danske Gymnasieelevers Sammenslutning ser ikke positivt på brugen af narkohunde på gymnasierne.

- Jeg synes, at det virker lidt voldsomt, siger Sophie Worrall, der er regionsformand for DGS i Nordjylland.

Hun går selv på Aalborg Katedralskole i 2. g, og hun har ikke tidligere hørt om brugen af narkohunde på gymnasier. Men bestyrelsen i DGS Nord er enige om, at narkohunde på skolerne ikke er vejen frem, hvis man vil undgå misbrug blandt eleverne.

- Der er desværre problemer med stoffer blandt unge, og det er ikke i orden, hvis eleverne tager det med ind på gymnasierne. Men vi mener, at det er langt vigtigere med forebyggelse, og at man tager problemerne i opløbet, siger Sophie Worrall.

Forkert billede

Regionsformanden mener, at brugen af narkohunde giver et forkert billede af situationen.

- Det er tilfældigt, hvem der har noget med i skole, den dag hunden kommer. Det giver ikke noget klart billede af, hvor mange der har et problem, der kan både være færre eller flere, siger hun.

Dog er regionsformanden glad for, at skolerne er opmærksomme på problemet. Men hun ville ønske, at der i højere grad, var nogle grupper, som de unge kunne henvende sig til, hvis de havde et problem.

- Vi forestiller også, at man kunne have nogle lokale tilbud på de enkelte skoler, hvor man kunne henvende sig. Det kunne måske endda være anonymt, så flere ville benytte tilbuddet, forklarer hun.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Forsiden