Løgstør

Elever skød med skarpt i Løgstør

LanternenLøgstørSkole skydning for 5 klasserFoto Claus Søndberg
LanternenLøgstørSkole skydning for 5 klasserFoto Claus Søndberg

LØGSTØR: Der var lørdag dyb koncentration i skydelokalet på første sal i kultur- og idrætscentret Lanternen i Løgstør, for her dystede 80 elever fra 5. klasser fra 20 forskellige skoler rundt i hele Nordjylland i riffelskydning.

De kæmpede om at blive vindere af landsdelsfinalen i DM i skoleskydning, som Dansk Skoleidræt og DGI Skydning står bag for 5. klasser i hele landet.

I løbet af dagen kommer to hold ad gangen ind i skydelokalet i Lanternen, men inden de får lov til hver især at skyde de 20 skud i konkurrencen, får de en nøje instruktion i sikkerhedsreglerne samt hver især udleveret et høreværn.

Selv om eleverne kun har trænet knap tre måneder i at skyde med riffel, så er adskillige i stand til at ramme plet adskillige gange i målskiven under de 20 skudforsøg.

Det er ikke en tilfældighed, for under træningen har de været gæster i 18 lokale skytteforeninger rundt i Nordjylland, hvor de er blevet instrueret i at skyde med en riffel. Blandt disse er Mou og Omegns Skytteforening.

- Vi har trænet to 5. klasser på Kongerslev Skole, en tradition vi har haft i flere år. Det foregår i kælderen under hallen i Kongerslev, og vi håber at det kan være med til at tiltrække nye yngre medlemmer samt eventuelt også deres forældre i vores skytteforening, påpeger Christian Schou som formand.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden