Elkedel skal gøre varmen billigere

Vorupør Kraftvarmeværk har investeret én mio. kroner i en elkedel, der kan bruge overskudsstrømmen til at spare på naturgassen

Varmemester Henrik Nielsen, Vorupør Kraftvarmeværk, med elkedlen, der skal sikre billigere varme til forbrugerne. Foto: Peter Mørk

Varmemester Henrik Nielsen, Vorupør Kraftvarmeværk, med elkedlen, der skal sikre billigere varme til forbrugerne. Foto: Peter Mørk

Galleri - Tryk og se alle billederne.

1
Galleri - Tryk og se alle billederne.

Investeringen i en elkedel med en kapacitet af en megawatttime på Vorupør Kraftvarmeværk skal nu udmønte sig i en krone- og ørebesparelse for værkets forbrugere. Det oplyser varmemester Henrik Nielsen. Kedlen blev taget i brug ved midnatstid natten til onsdag og skal efter planen tjene 200.000 kroner hjem om året til værkets forbrugere. Kedlen, der er leveret af et firma i Østervrå, har kostet kraftvarmeværket én mio. kroner. Og på denne måde er pengene hurtig tjent hjem, da den skal forrentes over en periode på 10 år. Aftale med Nordjysk Elhandel Selv om det lyder ulogisk, så så Henrik Nielsen faktisk helst, at kedlen ikke bruger strøm til at varme vandet op med. Sagen er nemlig den, at den kun kommer i brug, når afregningsprisen for den elektricitet, som værket producerer, gør det relevant at varme fjernvarme vandet op. - Man skal huske på, at vi skal betale 450 kroner i afgift for hver megawatttime, som vi selv bruger. Så nu har Vorupør Fjernvarmeværk indgået en aftale med Nordjysk Elhandel om, at virksomheden kan kan frekvensstyre strømproduktionen, så den sikrer de højeste afregningspriser for el for Vorupør Kraftvarmeværk. Nordisk Elhandel kan fremover via edb skrue op for elkedlen i Vorupør - alt afhængig af om det kan betale sig at varme vandet op eller sælge strømmen. Åbent hus 30. marts Der er åbent hus på værket den 30. marts, hvor borgmester Lene Kjelgaard Jensen (V) vil indvie den nye anskaffelse.

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.