Aalborg

EM-kamp på storskærmStort arrangement på Gammel Torv

Med sit hyggelige, lukkede rum er Gammel Torv en fin ramme om en fodboldfest. Billedet er fra maj 2008, hvor AaB’s guldkamp blev vist på Gammel Torv. Arkivfoto

Med sit hyggelige, lukkede rum er Gammel Torv en fin ramme om en fodboldfest. Billedet er fra maj 2008, hvor AaB’s guldkamp blev vist på Gammel Torv. Arkivfoto

Onsdag 13. juni kan Danmarks EM-kamp mod Portugal opleves på storskærm sammen med alle de andre fodboldtosser. Det er Danske bank, der sætter skærmen op, og arrangementet på Gammel Torv, der begynder klokken 13, afvikles med hjælp af frivillige fra Vejgaard Boldspilsklub.Før og under kampen vil der på pladsen være masser af aktiviteter og fodboldkonkurrencer som ”spark hårdt”, ”spark præcist” og dribling på tid. Der er selvfølgelig en masse medarbejdere fra Danske Bank involveret i det praktiske arbejde, men herudover yder spillere og ledere fra Vejgaard Boldspilklub en stor indsats i alle boderne på ”kamppladsen” – specielt ved de mange fodboldaktiviteter bliver der brug for klubbens kompetencer. - Vi er rigtig glade for, at Vejgaard Boldspilklub har sagt ja til at yde lokal opbakning til det store arrangement, hvor vi forventer at der kommer op mod 5.000 glade og forventningsfulde nordjyder og deltager i løjerne og opbakningen til vores landshold, siger filialdirektør Willy B. Jakobsen. Landsholdets hovedsponsor Danske Bank har taget initiativ til ”Danske Opbakning”, som alle kan tilmelde sig via www.danskeopbakning.dk og via Facebook. Her kan alle ”opbakkere” vise deres støtte til EM-holdet og samtidig deltage i konkurrencer om unikke præmier.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.