Leder

EM kan blive begyndelsen på noget stort

Som barn af 90’erne har jeg troet på grænseløse muligheder, men drømmene er løbet ud i sandet gang på gang. Men nu tror jeg på, at sommerens EM i fodbold kan blive begyndelsen på de brølende 20’ere

På lørdag klokken 18 går EM i fodbold i gang for det danske landshold, og jeg håber inderligt, at det bliver starten på en magisk tid. Jeg håber, at det bliver startskuddet til alt det, jeg altid har drømt om.

Jeg er født i oktober 1990 og kan hverken huske den kolde krigs afslutning eller John ’Faxe’ Jensens kasse, der sendte Danmark i ekstase. Jeg kan ikke huske live-billederne af et rød-hvid-klædt sommerland i en tilsyneladende uendelig fest. Men jeg kan huske følelsen, stemningen og troen, der fulgte med op gennem 90’erne.

Francis Fukuyama kaldte enden på den kolde krig for historiens afslutning. Det var den liberale verdensordens endelige sejr. Mennesket var nu på toppen, og mulighederne var uendelige! Jeg voksede op med at tro på, at jeg vitterligt kunne blive og gøre hvad som helst. Der var ingen grænser længere, heller ikke mellem lande eller mennesker – vi rejste, hvorhen vi ville flere gange om året, og computeren kom ind i vores liv og blev allemandseje.

Forestillingen led et knæk første gang, lige da jeg skulle til at nyde godt af al den ubegrænsede frihed og de uendelige muligheder. Jeg gik i 3.g, da verdensøkonomien krakkede i 2008. De næste mange år lå der en ubeskrivelig frygt – og den er vitterligt ubeskrivelig, for jeg anede ikke noget om økonomi – i mit inderste. Min kæreste og jeg boede i København, hun ville gerne købe lejlighed, men jeg turde ikke. Jeg var bange for, at det hele ville krakke igen. Jeg kunne ikke overskue konsekvenserne. Vi prøver at lade være med at snakke for meget om det i dag. Havde vi købt en lejlighed i København for 10 år siden i stedet for at være bange, så havde vores opsparing set anderledes ud.

Men frygten sad lige pludselig i os. Klimaet, miljøet og endnu yngre mennesker end mig selv begyndte også at kræve handling. Årtiers, århundreders forsømmelse har givet os ganske få år til at få rettet op, hvis vi vil undgå uoverskuelige katastrofer.

Autoritære regimer begyndte at vinde frem, Brexit fik drømmen om et stærkt, samlet Europa med fri bevægelighed til at krakelere, og Trump har hærget USA i et halvt årti.

Da jeg blev færdiguddannet i sommeren 2019, var det med en kandidatgrad i rygsækken og masser af selvtillid. Alle skal have en uddannelse, havde vi lært, vi, de glade børn i 90’erne, så er der ingen grænser! Men der stod jeg 28 år gammel med eksamensbeviset i hånden, og der var ingen, der gad have mig. Jeg havde for lidt erfaring, jeg var for teoretisk orienteret, jeg var for gammel, jeg vidste for lidt om sociale medier, jeg vidste måske bare generelt for lidt.

icon

Men der stod jeg 28 år gammel med eksamensbeviset i hånden, og der var ingen, der gad have mig.

Da der endelig kom gang i min freelanceforretning, hvor jeg havde udsigt til nogle rigtig gode måneder, ja, De kan næsten gætte det, kære læser, da bølgede coronakrisen ind over mit liv som en sidste tsunami af knuste drømme og håb. Alt, hvad jeg havde drømt om og håbet på, siden jeg var dreng, var nu endegyldigt taget fra mig. Jeg gik og lagde kartofler i min kolonihave og drak fyraftensøl hver dag klokken 13, mens verden lukkede ned sammen med mine 90’er-drømme.

Men jeg har håb for fremtiden! For hvis vi vil og tør, kan vi skabe fremtidens samfund fuld af frihed, drømme, innovation, kreativitet og menneskelighed. Vi ser det allerede, også her i vores eget Nordjylland. Unge mennesker tager i skole hver dag for at blive klogere, så de kan bidrage til fremtidens samfund. Hårdtarbejdende tager på arbejde hver dag for at holde landet i gang. Kreative og innovative finder på nye løsninger, driftige folk åbner nye restauranter og butikker, og kulturen og kunsten sprudler i hele Nordjylland. Og så hungrer vi alle sammen efter at kunne være sammen i fysiske fællesskaber igen. Til koncerter, til byfester, til bryllupper, til møder, i foreningen, i forsamlingshuset.

2020’erne – vores brølende 20’ere – kan blive begyndelsen på noget stort og smukt, hvor vi skaber det samfund, også det lokale, som vi gerne vil have. Det kunne passende begynde med, at min generation af glade 90’er børn også får oplevelsen af et sommerklædt Danmark i fodboldekstase.

Frem med Dannebrog, fællessang og klaphat – kom så, Danmark!

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.


Forsiden