Aalborg

Embedslæge: Derfor var patienter til observation

De ni patienter fra lørdagens udslip af klordampe kom på skadestuen

Foto: Jan Pedersen
Foto: Jan Pedersen

Opdateret 12. maj 2022 kl. 14:01

AALBORG: Embedslægen ved Sundhedsstyrelsen Embedslægeinstitutionen Nord vurderede lørdag, at de ni personer, som blev indlagt efter udslippet af klordampe på Feriecenter Øster Hurup, skulle til observation på henholdsvis Aalborg Universitetshospital og sygehuset i Hobro.

- Det sker, fordi man er usikker på, hvor meget de har været udsat for, og derfor er risikoen også ukendt. Hvis de ikke har været udsat for ret meget, er der reelt ikke nogen stor risiko. Men vi kan ikke vide det. Vi har simpelthen ikke tal for det, fortæller embedslæge Hans-Erik Damerius-Terkildsen fra Embedslægeinstitutionen.

- Derfor forholder man sig til, at den risiko, der kunne ligge. Den kan medføre, at man kan udvikle væske i lungerne inden for 24 timer, hvis man har været udsat for en tilpas mængde af de her dampe. Så det er simpelthen en sikkerhedsforanstaltning for at passe på de mennesker, der nu har symptomer, forklarer embedslæge Hans-Erik Damerius-Terkildsen.

Samtlige er udskrevet

Embedslægen kan ikke gå ind i, hvordan de enkelte patienter har det. Men han fortæller, at den enkelte patient vurderes helt konkret, og man prøver at passe på personen ved at tilbyde observation eller indlæggelse afhængig af, hvordan man vurderer den enkelte.

- Så det er simpelthen for at passe på, at hvis de nu indenfor 24 timer skulle udvikle væske i lungerne, at de så er der, siger han med hensyn til observationen.

Det er sygehuset, der varetager vurderingen af den enkelte patient.

- Så man kan godt komme ud for, at flere af dem og måske alle sammen bliver udskrevet igen med aftale om, hvordan de skal reagere, hvis de begynder at få vejrtrækningsgener. Altså hvis de rent klinisk får tegn på, at de begynder at få væske i lungerne. Så det er en helt konkret vurdering, den enkelte sygehusafdeling laver, fortæller Embedslægen.

Samtlige personer blev lørdag eftermiddag udskrevet efter endt behandling.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden