Kunst

En blæksprutte foran Fjord Line

Kommune, havn og handelsstand bag tung kunstgave ved rederiets terminal i Hirtshals

Et tre ton tungt kunstværk med en blæksprutte som det bærende symbol blev torsdag eftermiddag afsløret foran Fjord Lines terminalbygning. Umiddelbart efter afsløringen ses fra venstre direktør Gert Balling, Fjord Line, værkets skaber billedhuggeren Stinne Teglhus og borgmester Arne Boelt (S). Foto: Bente Poder
Et tre ton tungt kunstværk med en blæksprutte som det bærende symbol blev torsdag eftermiddag afsløret foran Fjord Lines terminalbygning. Umiddelbart efter afsløringen ses fra venstre direktør Gert Balling, Fjord Line, værkets skaber billedhuggeren Stinne Teglhus og borgmester Arne Boelt (S). Foto: Bente Poder

HIRTSHALS: Fremover vil en klippefast blæksprutte på tre tons tage imod gæster foran rederiet Fjord Line terminalbygning i Hirtshals.

Stenen er en kunstgave fra Hjørring Kommune, Hirtshals Havn og Hirtshals Handelsstandsforening, som har haft billedhuggeren Stinne Teglhus til at lave kunstværket.

At motivet på den tunge sten blev en blæksprutte faldt lige for, idet Fjord Line favner mange opgaver.

- De åbne arme byder også passagerer velkommen, tilføjede kunstnere ved afsløringen torsdag eftermiddag.

Kunstværket er blevet til, fordi giverne synes rederiet skulle have en anerkendelse for på får at skabe skabt en masse arbejdspladser, åbnet for voksende turisme og ikke mindst på godsområdet.

- Det at vi har fået to nye færger betyder rigtig meget, både for Hirtshals, Nordjylland og EU i forhold til at blive godskorridoren til Europa. Og gods er centrum i forhold til det at få Hirtshals til at vokse. Det betyder også flere gæster. Når de to færger er oppe i fulde omdrejninger betyder det, at antallet af passagerer over Hirtshals vil nærme sig og passere de 3 mio. om året, sagde borgmester Arne Boelt (S) før han fjernede det røde klæde over værket.

- At Fjord Line er kommet til byen har betydet udvikling, fornyelse og vækst. I stiller krav, men I er ikke krævende, og vi finder løsninger på de problemer, der er, fortsatte havnedirektør Jens Kirketerp Jensen til den næste taler direktør Gert Balling, Fjord Line.

- Vi havde en lille plan, da vi kom i 2008. Vi har holdt hvad vi lovede, men vi har stadig planer vi skal have gennemført. Vi skal have flere LNG stationer, og terminalen vil ivi gerne udvide indenfor de næste to-tre år. Vi mangler plads til kontorer og lager. Fjord Cat sejler jo også til Hirtshals, og den er ved at være for lille. Vi overvejer hvad vi skal gøre, fortalte Gert Balling.

Siden 2008 er rederiet vokset fra 140 til 700 medarbejdere.

- Det er ej så ringe, som de siger i Vestjylland, tilføjede han.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden