Thisted

En debat for med de unge

DemokraTours første arrangement i 2018 blev en debat om den vellykkede integration

På plakaten stod der at den unge iværksætter Younes Deaibes fra Århus skulle have deltaget i debatmødet, men med et pludseligt afbud måtte der skiftes ud i panelet og det blev plads til Peter Uno Andersen, tillidsmanden fra Tican.
På plakaten stod der at den unge iværksætter Younes Deaibes fra Århus skulle have deltaget i debatmødet, men med et pludseligt afbud måtte der skiftes ud i panelet og det blev plads til Peter Uno Andersen, tillidsmanden fra Tican. Foto: Peter Mørk

THISTED: - Det er meget det samme den generelle debat handler om, men jeg synes det er godt, at de kommer ud til os unge, som jo kan have nogle nye vinkler. Vi har et stort ansvar, det er jo os som går i skole med dem hver dag, sagde Emma Katrine Hargaard på 16 år går til daglig i 1.g på STX.

Hun var en af de godt 100 unge fra ungdomsuddannelserne som, DemokraTour havde inviteret til en snak om vellykket integration på EUC Nordvest torsdag formiddag.

Blandt paneldeltagerne var tillidsmand for Tican, Peter Uno Andersen, og tidligere leder af Hanstholm Asylcenter, Lars Enevold.

- Jeg siger ikke, at der ikke skal sættes krav til udlændingene, men nogle tror, at vi kan lovgive os ud af det. Der skal to til tango og jeg har endnu ikke mødt en, som er kommet herop og stadig vil leve som de gjorde i Syrien. Integration handler om mere end sproget og det at komme i arbejde, sagde Lars Enevold.

- Vi kan lære noget af hinanden. Mohamed Ibrahim fra Tican er det perfekte eksempel. Han er en berigelse. Da han kom ned og søgte arbejde hos os, så tænke jeg, at hvis vi ikke giver ham en chance, så kommer han aldrig videre, sagde Peter Uno Andersen.

Det øvrige panel bestod af venligboen Ole Krogh, debattør Niels Jespersen, studerende Jessica Brooker, Signe Nøhr (K) og Martin Bech (V)

Gå til relaterede emner

Forsiden