Aså

En fest for alle

Skolefesten er et af årets højdepunkter

En scene fra ”Rejsen til Amerika. Privatfoto
En scene fra ”Rejsen til Amerika. Privatfoto

ASAA: ”Rejsen til Amerika”. Det er titlen på årets skuespil, som 8. klasse på Asaa Skole opfører i aften, hvor der er skolefest.

Hele byen bakker op om skolefesten. Næsten 450 deltager - foruden elever er det forældre, bedsteforældre og søskende.

Opbakningen er så stor, at skuespillerne må gå på scenen to gange, for at der er plads til alle. De forældre, der ikke ser teater, kan deltage i spisningen.

- Det er forældre til de elever i 6. klasse, der skal til Bornholm til sommer der står for serveringen, fortæller Jørgen Pedersen.

Alle 17 elever i 8. klasse er på scenen, og har replikker.

- Eleverne har selv sørget for kostumer, kulisser og rekvisitter, fortæller lærerne Bodil Nielsen og Jesper Jensen, der står for indstuderingen.

Eleverne har øvet i to uger, hvor der kun har været skolefest på skemaet - seks timer dagligt.

”Rejsen til Amerika” foregår i det Herrens år 1890. Hans Christian, Maren og Peter mødes i New York på Ellis Island. De voksne, de er fulgtes med over Atlanten, er enten døde eller har franarret dem deres penge.

De vil sammen forsøge at finde deres nybyggerforældre, som bor langt ude på prærien. Men først skal de gennem mange trængsler, hvor de møder vanvittige cowboys, indianerhøvdingen Red Bull og hans datter Cocahontas. Og ikke mindst banditten Finn Fæhl, som forsøger at franarre dem deres sidste ejendele.

Heldigvis har Peter stadig sin onkels kuffert og…

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden