En frygtelig ide med landsdækkende premiere på torsdag

Casper og Franks nyeste film handler om en af de største danske fusere

Foto: Presse
Foto: Presse

Opdateret kl. 14:57

DAN DREAM: I 1983 stod statsminister Poul Schlüter i Forum foran et forventningsfuldt publikum på 1000 mennesker inklusiv chefen for Peugeots bilfabrikker.

Kort efter Hadsund Skoleorkester havde fremført "My Fair Lady" på en pallet af instrumenter, annoncerede Schlüter "Hope Whisper" - verdens første elbil.

Elbilen var fabrikeret i nordjyske Hadsund, og forventningerne til det danske bilprojekt var tårnhøje.

Der var håb og drømme om arbejdspladser, en miljømæssig revolution og at sætte Danmark på verdenskortet indenfor bilproduktion.

Uheldigvis var Hope Whispers designer faldet i søvn i bilen, og da kilerne foran hjulene blev fjernet, bragede elbilen, og de danske drømme, ind i banden på Forums cykelbane.

Komedie er som bekendt tragedie plus tid, og Casper Christensen og Frank Hvams nyeste satsning er derfor baseret på det fallerede elbils eventyr.

Casper Christensen kalder dog ikke "Hope Whisper" for en fuser.

"Det er en skide god ide at lave en elbil. Det ser man på Tesla’en, den kører alle steder. At lave en elbil er en virkelig god ide. Det er bare ærgerligt at det ikke gik. Danmark kunne have været et kæmpe bilproducerende land i dag, hvis det ikke var fordi, den her mand lige tog sig en skraber."

Frank Hvam mener dog, at "det der skete den dag i Forum var en sgu en kæmpe fuser. Hvis man skal lave en komedie er det altid sjovt, at noget går galt. Det er altid sjovt, at nogen slår et kæmpe stort brød op, og så går det fuldstændig galt."

I komedien Dan Dream skitseres "Hope Whispers" skæbne. Dog med en stor del fiktion, da filmen kun tager udgangspunkt i hændelsen i Forum i oktober 1983, og bygger universet op omkring det punkt.

Tidligere i marts måned var Casper Christensen, Frank Hvam, Niklas Kølpin og Peter Ganzler på besøg i Den Fjerde Limfjordsforbindelse på Radio NORDJYSKE, for at diskutere Dan Dream, der har premiere den 30. marts. Hør i klippet herunder om, da Frank Hvam ringede Poul Schlüter op, for at tilbyde en birolle i filmen.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Forsiden