En gang mere med Rune Klan
To shows var allerede på plakaten 10. og 11. marts kl. 19 i Aalborg Kongres & Kultur Center, men med ganske få billetter tilbage har den populære tryllende komiker besluttet at give et ekstra show 10. marts kl. 21.30.
Med showet Barnløs vil karismatiske Rune Klan med sin afvæbnende facon byde på masser af overraskelser, nye tricks og banebrydende ideer samt en stadig nysgerrighed over for det publikum, som han elsker at forkæle.
Ud over at øve sig på jokes og nyde livet, er tiden siden sidste turné blandt andet brugt på tryllekongresser verden over - også i Aalborg, hvor han gæstede International Magic Festival 2016 i AKKC og var konferencier i det store trylle-gallashow i Europahallen.
Han har også lavet komedieserien Tomgang med makkeren Mick Øgendahl samt prøvet kræfter med det helt nye web-fænomen “Trickyleaks" med de fremadpegende one-take tryllevideoer.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.