Hospitaler

En indsigt i et sygehus' hverdag

To 6. klasser fra Dronninglund Sygehus har besøgt Dronninglund Sygehus.

Eleverne prøvede det udstyr, der benyttes i behandlingen.
 Privatfoto
Eleverne prøvede det udstyr, der benyttes i behandlingen. Privatfoto

Virksomhedsbesøget er et led i, at eleverne kommer rundt til en række virksomheder i lokalområdet, for at snuse til forskellige former for virksomheder. Afdelingssygeplejerske Mette Lauritsen havde planlagt et omfattende program. Der var besøg i fysioterapi og ergoterapi. Her blev eleverne berøvet synet, og de skulle finde forskellige ting i havregryn, ligesom de skulle prøve balancebom. De var også på et sengeafsnit. Her blev fortalt om indlæggelse, ligesom der blev demonstreret, hvordan blodprøver tages, ligesom iltindhold og puls blev målt. Det mest spændende var ergoterapi, fysioterapi samt sengeafsnit. Endelig besøgtes røntgenafdeling og laboratorium. - Det var en spændende dag, siger lærer Torben Nielsen, der havde arrangeret dagen sammen med lærer Anni Smedegaard. - Ud over at være et velfungerende sygehus, er Dronninglund Sygehus også en virksomhed, der indgår i et udbytterigt samspil med lokalsamfundets skoler ved konstruktivt og positivt at stille sig til rådighed for veltilrettelagte virksomhedsbesøg og erhvervspraktikophold, fortæller uddannelsesvejleder og erhvervspraktikkoordinator Bendt Danielsen. - Det giver eleverne et godt indtryk af de arbejdsfunktioner og uddannelsesmuligheder, der er på et sygehus. Eleverne har stort udbytte deraf. Dette samspil værdsætter vi meget fra skolernes og uddannelsesvejledningens side, siger Bendt Danielsen.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Forsiden