Velgørenhed

En lille million kroner til frivilligcenter i Mariagerfjord Kommune

Socialministeren og satspuljepartier ønsker blandt andet at synliggøre det frivillige arbejde.

Arkivfoto
Arkivfoto

Opdateret kl. 15:31

MARIAGERFJORD: Social- og integrationsminister Karen Hækkerup og satspuljepartierne støtter etableringen af et frivilligcenter i Mariagerfjord med 940.000 kr. Det nye frivilligcenter skal bl.a. synliggøre det frivillige arbejde og danne netværk mellem de frivillige foreninger

Mariagerfjord Kommune modtager 940.000 kr. til etableringen af et frivilligcenter. Pengene kommer fra Social- og Integrationsministeriets pulje til frivilligt socialt arbejde. Frivilligcenteret skal udvikle samarbejdet mellem foreninger og kommunen, og gøre det nemmere for interesserede borgere at være frivillige, lyder det fra social- og integrationsminister Karen Hækkerup.

- Frivilligt arbejde er en værdifuld ressource for et lokalsamfund og samtidig en måde, hvorpå borgere kan skabe sociale netværk og bånd. Frivilligcenteret skal udvikle mulighederne for at borgerne i Mariagerfjord Kommune kan deltage i frivilligt arbejde.”

I alt syv kommuner modtager støtte til etablering af et frivilligcenter. De syv kommuner er Langeland, Greve, Mariagerfjord, Skive, Kerteminde, Sorø og Slagelse kommune. Med etableringen af de syv nye frivilligcentre vil i alt 54 kommuner have et frivilligcenter.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Forsiden