En ond spiral

KRISE:Alle i Danmark taler om lavere skat, mere uddannelse, og vi skal være tilbageholdende med løn og ja, ingen af disse ting er forkerte, men for mig er det helt uforståeligt, at ingen af vores politikere nævner vores bedste værktøj til at styre os ud af krisen på, de lande vi skal kæmpe imod, har nøjagtig de samme muligheder, når vi taler om skat, uddannelse og løn, og vi vil aldrig kunne kæmpe på løn og skat. Lad os nu slå det fast. Vores værktøj, som kan bruges, er Den Danske Model, den giver arbejdsgiver og -tager ret til at lave aftaler, så vi sammen kan arbejde os ud af krisen. Dette skal ikke ske ved lovgivning som tilbagetrækningsreformen og indgrebet, som er foretaget på vores dagpengesystem, dobbelt op på optjeningsperioden og halvering af dagpengeperioden. Disse indgreb vil for arbejdstagers side betyde, at man kræver mere sikkerhed i ansættelsen, og når vi gør det, fjerner vi meget af det fleksible arbejdsmarked, som vi skal kendes på, og som kan hjælpe os ud af krisen. Dette er en ond spiral, så ender vi som Italien, Grækenland og Spanien. Hvad er det så, at du og jeg kan og skal gøre? Vi skal stoppe den lidt kedelige tendens, der er kommet. Vi danskere tror, at vi kan spare nogle få hundrede kroner, hvis vi melder os ud af vores rigtige fagforening og over i en gul fagforening. Fortsætter vi dette, vil vi miste Den Danske Model, og så vil vores vigtigste værktøj til at komme ud af krisen langsomt smuldre.

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.