En pige med ben i næsen
Læserbrevskribent bakker op om Skagens socialdemokraters indlæg aom peger på en række af de plusser der vil være, hvis vi får Birgit Hansen som Frederikshavns næste borgmester.
Jeg bakker op om Skagens socialdemokraters indlæg, som jeg finder velskrevet og velargumenterende og som peger på en række af de plusser der vil være, hvis vi får Birgit Hansen som Frederikshavns næste borgmester.Ud over de politiske kvaliteter, som Birgit Hansen så ofte har vist at hun besidder, er der ydermere det store plus, at hun har tilpas erfaring til at kunne løfte jobbet som borgmester og - samtidig - er ung nok til at kunne bestride posten i 2-3 perioder. Det er lige det, Frederikshavn Kommune har brug for, enten man så bor i Sæby, Skagen eller Frederikshavn "gamle" kommuner. Selv bor jeg i Haldbjerg i den oprindelige Frederikshavn Kommune, men jeg vil være helt tryg ved at få en borgmester fra oplandet. Og at det så bliver en pige med ben i næsen og i den helt rigtige alder gør jo ikke sagen ringere.
Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.
Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.