Nordjylland

En runde mere om golfstøtte

Regionsrådets flertal sender igen-igen sagen om støtte til golfturneringen Made in Denmark retur til Vækstforum

Lars Larsen mødte op til mødet i Regionsrådet, men uden held til at få sin sag om støtte til sin golfturnering behandlet. Her i samtale i midten Per Larsen fra De konservative og Svend Heiselberg fra Venstre. Foto: Peter Broen
Lars Larsen mødte op til mødet i Regionsrådet, men uden held til at få sin sag om støtte til sin golfturnering behandlet. Her i samtale i midten Per Larsen fra De konservative og Svend Heiselberg fra Venstre. Foto: Peter Broen

Opdateret kl. 16:56

NORDJYLLAND: Striden om størrelsen på Region Nordjyllands økonomiske støtte til golfturneringen Made in Denmark i 2016 blev tirsdag ikke afgjort. I stedet skal det såkaldte Vækstforum nu - for tredje gang! - komme med en anbefaling.

Efter næsten to timers debat vedtog et snævert flertal i regionsrådet - 18 stemmer mod 17 - at forkaste den seneste indstilling fra Vækstforum om at yde to mio. kr. i støtte. Vækstforum havde oprindelig indstillet, at der skulle gives 7,5 mio. kr., men denne indstilling forkastede et andet flertal i rådet på sit forrige møde 1. marts.

I stedet kom Vækstforum med en ny indstilling om støtte på to mio. kr. Den var tirsdag til behandling i rådet, men blandt andet på grund af fravær blandt politikerne var der nu flertal for atter at bede Vækstforum om en indstilling på de oprindelige 7,5 mio. kr.

Forslaget herom kom fra Venstre og Konservative.

Reglerne er sådan, at regionsrådet ikke kan ændre i en indstilling fra Vækstforum, men alene sige ja eller nej til den.

På tilhørerpladserne blev debatten fulgt af Lars Larsen, der står bag golfturneringen i Gatten.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden