En søndagstur i sporet i Testrup
78 deltog i den guidede rundvisning
TESTRUP: I Testrup fandt 78 deltagere søndag vej til ”Sporet i Landskabet” ved Testrupgård, hvor hærvejen også går forbi.
Her fortalte Erna Dalgaard, stifter af sporet sammen med hendes afdøde mand Erik Dalgaard, om de historiske bygninger ved Testrupgård, hvorefter naturvejleder i Vesthimmerlands Kommune, Karin Winther, guidede rundt på sporet.
Turen sluttede med kaffe og kage i den gamle skole, hvor der i dag også er indrettet herberg. Nåede man ikke med på søndagens tur, findes der foldere ved kirken, så man sagtens kan finde rundt og være sin egen naturguide.