Arbejdsmiljø

En stor forvandling

Bo Hejlesen er gået fra stress og depression til at være glad og selvstændig

For et år siden sad Bo Hejlesen i sofaen og have svært ved at overskue tingene. Foto: Grete Dahl
For et år siden sad Bo Hejlesen i sofaen og have svært ved at overskue tingene. Foto: Grete Dahl Foto: Grete Dahl

VITTRUP: Da Bo Hejlesen sidste år startede sin egen virksomhed, Hejlesen Multi Service, var det mest af alt på trods.

- Jeg var træt af at blive jagtet. Jeg skulle jo hele tiden søge stillinger. Uanset om der var nogen at søge eller ej, fortæller han med en hovedrysten over det danske system.

Det var lidt af en omvæltning for en mand, der igennem 15 år havde haft et godt arbejde på den samme arbejdsplads. Det sluttede dog temmelig kedeligt for Bo Hejlesen.

- Jeg endte med at få stress, gik efterfølgende ned med en depression og blev så fyret, fortæller han åbent.

Han indrømmer blankt, at det var et langt og sejt træk at komme op til overfladen igen. Han var røget i et meget dybt og sort hul, men sidste år - efter over et års sygdom - vendte han tilbage. Blot for at opleve de krav, der bliver stillet til en ledig.

Bo Hejlesen har ikke noget imod krav. Han har heller ikke noget imod at arbejde, men når der nu ikke var arbejde at få, så måtte han jo selv finde en løsning.

- Så jeg startede for mig selv. Startskuddet kom, da jeg blev spurgt, om jeg ville bygge et hus færdigt. Arbejdet på det havde stået stille et stykke tid, men nu skulle det gøres færdigt, smiler Bo Hejlesen.

Da hænderne altid har vendt rigtigt på ham, så skræmte projektet ham ikke. Han havde trods alt gennemrenoveret familiens eget hus på Engvej i Vittrup.

Snart havde han startet sin egen virksomhed, hvor han tilbyder meget andet end at færdiggøre projekter, som af den ene eller anden grund er strandet.

Ingen opgaver er for små og ingen for store for den kreative håndværker fra Vittrup. Om han skal klippe græs, se efter et sommerhus hen over vinteren eller bygge hele huse, så er han klar til at tage fat.

Og kunderne kan være sikre på, at arbejdet bliver gjort ordentligt. Bo Hejlesen er kendt i Vittrup som lidt af en pedant. Når han har hjulpet som frivillig til projekter på blandt andet Vittrup Gamle Mejeri, så går han ikke på kompromis med detaljerne.

- For mig er kvalitet en selvfølge, siger han. toto

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden