Naturkatastrofer

En stormflod af spørgsmål om kystsikring

Poul Jakobsen kæmper for at komme i dialog med Frederikshavn Kommune

Poul Jakobsen - i spørgehjørnet.
Poul Jakobsen - i spørgehjørnet. Kim Dahl Hansen

SKAGEN: Det nyvalgte byråd skal på sit første ordinære møde onsdag blandt meget andet tage stilling til en speget sag om kystbeskyttelse ved Gl. Skagen.

Opfinder Poul Jakobsen, Skagen Innovationscenter, har i årevis kæmpet for at overbevise myndigheder og andre om værdien af sin opfindelse med trykudligningsrør som effektivt middel til kystsikring, men hans materiale indgår ikke i sagsbehandlingen i Frederikshavn Kommune. Det har ikke lukket munden på Poul Jakobsen. Tværtimod.

23 spørgsmål

Den ihærdige skagbo har nu forfattet ikke mindre end 23 skriftlige spørgsmål, som han ønsker byrådets svar på.

16. januar havde Poul Jakobsen foretræde for Folketingets Transportudvalg, hvor han afleverede et tilbud fra firmaet BAM i Holland på "miljøvenlig kystbeskyttelse på den jyske vestkyst".

Hverken Transportministeriet eller Kystdirektoratet har takket for tilbuddet, hvilket bekymrer Poul Jakobsen, der forgæves har forsøgt at komme i dialog med Frederikshavns borgmester, Birgit Hansen, og teknisk udvalg.

Poul Jakobsen undrer sig over, at hans brev til teknisk udvalg ikke indgik i teknisk udvalgs behandling af sagen.

Derfor beder han byrådet sende sagen tilbage til ny behandling i teknisk udvalg, ligesom han tilbyder at komme i byrådssalen og fremlægge sit forslag til kystsikring ved Gl. Skagen.

Med eller uden Fellen

Grundejerforeningen i Gl. Skagen ønsker kystsikringsprojektet sat i gang så hurtigt som muligt. Dog uden at inddrage kendissommerhuset Fellen, som er opført på adressen Rævhulevej 34 men reelt ligger som en ruin på en lille halvø ude i havet.

Fellens ejer har ønsket, at huset bliver en del af kystsikringen, men det afviser et flertal i teknisk udvalg.

Udvalget tilbyder at inddrage Fellen, hvis ejeren vil trække huset længst muligt tilbage fra vandkanten og sikre fri passage på stranden. Også ved højvande.

Dansk Folkeparti og Konservative mener, at Fellen bør indgå i det samlede projekt med kystsikring.

Et flertal i økonomiudvalget anbefaler, at byrådet frigiver 750.000 kr. til rådgiverbistand til projektet.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Forsiden